Følg migogvejen på Facebook  

Vejens 1. divisionshold i basketball har fået spillende træner - i en periode.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

 

 

Det er Claus Lehmann Hansen, der trækker i trænertrøjen samtidig med, at han ind imellem vil være at finde på banen.

»Jeg har sagt ja til at være spillende træner på Vejen Basketball Klub 1. div.«, skriver han på Facebook.

BKV'81 har som tidligere omtalt på migogvejen ladet den nye, amerikansk træner, David Singleton, tage imod et tilbud fra et tophold i Asien.

Dermed står holdet lige nu uden træner.

- Vi har derfor bedt Claus Lehmann Hansen stå for holdet i de to sidste runder, og det har han heldigvis sagt ja til, lyder det fra klubbens formand, Morten Jensen.

Samtidig arbejdes der ifølge formanden på at finde en permanent løsning på trænerspørgsmålet.

BKV'81 spillede i går på udebane mod Odense Basketball Klub og tabte 73-93. Det skete uden holdets suveræne topscorer, Kyle Roach, der er rejst tilbage til USA.

Lørdag eftermiddag spiller Vejen-holdet på hjemmebane mod Aalborg Vikings.

(Foto: LLN Press©)