Følg migogvejen på Facebook  

Amerikaneren Kyle Roach viste endnu en gang sit store værd for BKV'81 i hjemmekampen mod Svendborg i 1. division i basket.

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

 

 

 

Det var absolut ikke hans bedste indsats for Vejenholdet, men han var der, da det virkelig gjaldt og endte med at score i alt 23 points.

Bundholdet fra Svendborg, der endnu ikke har erobret point, førte med 60-59 i en tæt afslutning.

Besøget i Vejen skulle ikke sikre gæsterne de første points, og Kyle Roach gik i front og fik sigtekornet indstillet.

Han scorede otte points på stribe og vendte sammen med resten af holdet 59-60 til slutresultatet 67-60.

Ellers var det en match, der hurtigt må gå i glemmebogen hos BKV'81, der leverede en kamp, hvor virkelig kneb med træfsikkerheden - faktisk også hos Kyle Roach.

Hjemmeholdet kom hurtigt bagud, men nåede op til 27-28 ved pausen. Efter tredje quarter stod der 45-46 på måltavlen, og Svendborg bragte sig i front med 53-48.

Vejen nåede op ved 57-57 og sluttede altså med en sejr på 67-60.

Lørdag eftermiddag spiller Vejenholdet på udebane mod Odense Basketball Klub i kampen om at beholde rækkens tredjeplads.

(Fotos: LLN Press©)

 

basket 07 12 03basket 07 12 03