En række af klubberne her i området var på plads, da DBU Jylland Region 4 afviklede sit årsmøde i Skærbæk.
(læs mere under annoncen)
43 af regionens klubber var repræsenteret, og aftenen blev bl.a. brugt på at gennemgå en række forslag, som jyske klubber er kommet med.
Der blev holdt en vejledende afstemning for nogle af de 27 forslag, men den endelige beslutning kommer først 11. januar, når DBU Jylland holder delegeretmøde i Herning.
Aftenen bød dog på valg til regionsbestyrelsen, men her var der ikke meget spænding.
Jens Christian Hansen blev genvalgt som formand uden modkandidat, og også Kenneth Nielsen og John Møller Pedersen blev genvalgt for en toårig periode uden modkandidater.
(Fotos: LLN Press©)
Der var genvalg til bestyrelsen, der består af Lise-Lotte Klinge, Jens Christian Hansen, Brian Christiansen, Claus Behrndt, John Møller Pedersen og Kenneth Nielsen. (Foto: LLN Press©)