Vejens 1. divisionshold hentede en vigtig sejr i udekampen mod Svendborg Basketball Club
(læs mere under annoncen)
Inden opgøret lå Svendborg i bunden uden point, mens Vejenholdet, BKV'81 kun havde fået en sejr og dermed to points i de første fire kampe.
Det var derfor vigtigt at øge afstanden til bunden med en sejr, og det var der ingen problemer med.
Vejenholdet vandt en sikker sejr på 76-63.
- Vi kunne også spare skadede Kyle Roach, så alle fik noget spilletid, fortæller en tilfreds formand, Morten Jensen, til migogvejen.
Lørdag skal Vejenholdet i ilden igen. Her gælder det hjemmekampen mod Odense Basketball Klub, hvor der er lagt op til en ny spændende match.
(Foto: LLN Press©)
