FODBOLD: Efter uafgjort 1-1 ved pausen fik Rødding IF for alvor gang i målscoringen i anden halvleg i serie 3 kampen på eget græs mod Ribe B.
Gæsterne scorede efter 44 minutter, men Martin Hansen nåede at udligne for Rødding IF inden pausen.
I de sidste 45 minutter satte Rødding-spillerne trumf på, og med tre scoringer var sejren på 4-1 sikret. Mål scoret af Marius Conradsen, Jonas Gejl og Marcus Hansen.
Sejren betyder, at Rødding IF blander sig i kampen om de øverste pladser.
- Vi leverer en fornuftig første halvleg, hvor vi skaber flere gode muligheder, men desværre mangler den sidste skarphed foran mål. To minutter før pausen går det galt, da Ribe bringer sig foran 1-0 på et flot langskud. Heldigvis reagerer vi hurtigt, og allerede i angrebet efter udnytter Martin Omby en fejl fra Ribes målmand til at udligne til 1-1, som også bliver pausestillingen.
- Efter pausen kommer vi ud med en rigtig god indstilling og får sat os mere på kampen. Efter 70 minutter giver det resultat, da Marius Conradsen bringer os foran 2-1. Herefter fortsætter vi med at presse på, og Jonas Geil og Marcus Hansen sørger med hver sit mål for, at vi til sidst kan gå fra banen med en sikker 4-1-sejr.
- Jeg synes, vi vinder fortjent. Vi spiller en fin første halvleg, hvor vi egentlig har mulighederne til at score mere, men vi mangler lige den sidste skarphed. At vi så kommer bagud kort før pausen og alligevel får udlignet med det samme, viser noget af den moral, der er på holdet, siger holdleder Jesper Riber Iversen.
Han er især tilfreds med den måde, holdet kommer ud til anden halvleg på.
- Vi kommer ud med en super indstilling efter pausen og får virkelig sat os på kampen. Da vi kommer foran 2-1, synes jeg, vi spiller med stor ro og får kørt sejren sikkert hjem. Det er en rigtig vigtig sejr for os, og vi er nu for alvor med helt fremme i rækken.
Der bliver dog ikke meget tid til at fejre sejren, for allerede mandag venter næste opgave, når holdet spiller ude mod Ravsted.
- Vi skal hurtigt videre. Vi har allerede en ny kamp mandag, og det bliver selvfølgelig en udfordring, men vi går ind til den med masser af selvtillid efter sejren over Ribe. Vi håber samtidig, at vores trofaste tilskuere vil tage turen med og give os den opbakning, som de altid gør. Det betyder rigtig meget for holdet, noterere Jesper Riber Iversen.
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
FODBOLD: Tre lokale hold er med i samme pulje i serie 4, og de ligger fordelt på de fire sidste pladser.
Fredagens lokalopgør på Bække Stadion mellem Bække SF oig Holsted fB blev vundet af Bække med hele 6-0, hvor alle mål blev scoret efter pausen.
Malthe Bak Andersen scorede to gange for Bække, men de andre mål blev sat ind af Lars Pedersen, Mikkel Abild, Benjamin Frank Krogholm og Mikkel Schmidt.
