Følg migogvejen på Facebook  

Holsted Tigers har i aften hentet bronze ved superfinalen i speedway.

 

Toyota - aygo

 

 

Fjelsted blev en sikker dansk mester, mens Esbjerg vandt sølvmedaljerne.

Slangerup havde fordel af hjemmebane, men blev kørt agterud.

Allerede inden sidste heat havde Fjelsted sikret sig mesterskabet, mens Holsted Tigers og Esbjerg Vikings lå lige inden det sidste heat.

Her formåede Kenneth Bjerre ikke at komme foran Esbjergs Niels Kr. Iversen, der så sikrede rivalerne fra Esbjerg sølvet.

Inden de sidste tre matcher har Holsted været klart dominerende i denne sæson, men i de to matcher om placeringen af finalen og aftenens finale har Holsted-kørerne ikke kunnet fortsætte de gode takter.

Holdet har bl.a. måttet undvære den skadede Nicki Pedersen.

Kenneth Bjerre og Nicolai Klindt scorede begge 10 points for Holsted, mens Rene Bach hentede otte points. Rasmus Jensen hentede kun tre points, mens Sam Jensen kørte to points hjem.

Pointsmæssigt sluttede de danske mestre fra Fjelsted med 38 points. Esbjerg scorede 35 points, Holsted 33 points og Slangerup 26 points.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

Læs mere om matchen og sæsonen på migogvejen:

http://migogvejen.dk/nyheder/sport/2500-skuffede-korere