Følg migogvejen på Facebook  

Det kan snart være slut med seniorfodbold i Vejen Sportsforening.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen IC - nytårsforsæt 2019

 

 

I hvert fald lægges der op til en kraftig reduktion.

»Bestyrelsen foreslår at nedprioritere seniorfodbold i Vejen SF på baggrund af manglende sponsorer og sponsoransvarlig«.

Sådan lyder et forslag, der skal behandles på foreningens generalforsamling i Vejen Hallen torsdag 3. oktober.

- I dag er det vanskeligt at få folk til at hjælpe omkring både sponsorarbejde og bestyrelsesarbejde, og hvis der ikke sker en ændring, er vi nød til at nedprioritere seniorafdelingen, lyder det fra bestyrelsesmedlem Henrik Nielsen.

- Vi mangler folk til bestyrelsesarbejde og sponsorarbejde, fastslår Henrik Nielsen.

Han vurderer, at det vil være muligt at skaffe sponsorkroner, hvis der arbejdes for det, men det kræver folk.

- Vi bruger mange penge på seniorafdelingen, og med de penge kan vi lave mange ting for ungdommen, siger Henrik Nielsen til migogvejen.

Han mener, at det ikke kan forsvares at bruge så mange på en forholdsvis lille seniorafdeling, og derfor skal der ske noget.

- Vi vil ikke bare træffe sådan en beslutning i bestyrelsen, og derfor stiller vi det som et forslag til generalforsamlingen, fortæller Henrik Nielsen.

Ønsket er, at der kommer 40-50 mennesker til generalforsamlingen - gerne tidligere spillere - der vil trække i arbejdstøjet og arbejde for at holde gang også i seniorafdelingen.

Alternativet er, at det er slut med fodbold på højere niveau i Vejen Sportsforening - så hedder det serie 4 eller serie 5.

(Foto: LLN Press)