Følg migogvejen på Facebook  

Der har været fuld gang i skovlene og det frivillige arbejde i weekende til glæde for cykelfolket.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Business College - 2019

(se skolens forskellige tilbud ved at trykke på annoncen)

 

 

 

Det er Askov Mudeaters, der har været i fuld gang med anlægget af det nye MTB-spor i Drostrup.

- Vi var 28 mand lørdag og 14 mand i dag, og i løbet af de to dage har vi hældt 90 kubikmeter grus i sporet, fortæller Philip Melchiors til migogvejen.

- Vi er nu oppe på 3,5 km færdigt spor, som alle kan benytte sig af. Sporet er dog fuldstændigt lukket de næste to uger, da gruset skal have lov til sætte sig, noterer Philip Melchiors.

Sporet i Drostrup bliver klubbens andet spor:

- Hundsbæk-sporet er et dejligt, men lidt kort spor, og med den nuværende aftale i Hundsbæk kan vi ikke udvide sporet, og vi kan heller ikke køre på sporet efter solnedgang, hvilket i vintersæsonen lægger en dæmper på mulighederne for at komme afsted, forklarer Philip Melchiors.

Mudeaters tog derfor kontakt til familien Bloch, der driver landbrug og griseproduktion på Vigaard.

- Tæt ved Vigaard er et kuperet stykke skov, som kan skabe en masse værdi for lokalsamfundet som rekreativt område og samtidigt anvendes til skovbrug. Mudeaters har lavet en aftale med familien om brugsret til et MTB-spor på jordstykket - også efter solnedgang - og søgt penge til indkøb af materialer til etablering af sporet. Vi har samlet fået 120.000 kr med 40.000 kr fra henholdsvis Vejen Kommune, DGI/DIF og Friluftsrådet, lyder det videre.

- Vi skylder derfor en kæmpe tak til de tre og ikke mindst familien Bloch for muligheden for at lave kunne lave sporet. Drostrup-sporet er et fantastisk eksempel på, hvordan landbruget kan bidrage til lokalsamfundet. Det støtter vi op om, og når du kører sporet, vil du derfor se en del segment navne med referencer til landbruget - eksempelvis Drøvtyggerbakken, De tre små grise og Miss Piggy.

(Fotos: Privast fotos)

 

 

mtb drostrup 19 05mtb drostrup 19 05mtb drostrup 19 05mtb drostrup 19 05

 

nyhedsbrev luft