Følg migogvejen på Facebook  

I den kommende weekend afgøres det, om Vejen Golfklubs bedste elitehold skal vende tilbage til 2. division efter et enkelt år i 3. division.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Kommune - bund

(følg med i, hvad der sker i kommunen, ved at trykke på annoncen)

 

 

Oprykningsfinalen spilles på lørdag 10.30 på Rold Skov Golfklubs bane med Kolding Golfklub som modstander.

- Vejens elitehold har i år vist storform, men Kolding har rigtig mange dygtige spillere i elitetruppen, så vi forventer særdeles hård modstand, lyder det fra Ivan Holm i Vejen Golfklub.

Vejens hold består af Malte Vesterbæk, Mathias Knudsen, Jacob Gilling, Folko Züger, Thomas Jensen, Rasmus Schelde og Dan Jensen.

Det er efterhånden en del år siden, at Vejen har været repræsenteret i divisionsturneringen for seniorer.

- I år har vi stillet et stærkt hold, der har vundet alle kampe i deres pulje og derfor er kvalificeret til oprykningsfinalen, fortæller Ivan Holm.

Oprykningsmatcherne spilles på søndag på Kaj Lykke Golfbane i Bramming.

Modstanderne er her Silkeborg Ry, Stensballegaard og Odense. De fire hold kæmper om to ledige pladser i 3. division for seniorer.

Holdet består af Martha Sørensen, Folko Züger, Harald Kjærgaard, Hans Jørgen Sunesen, Poul Victor Sunesen, Brian Skov Nielsen, Ulla Skov Nielsen og Erik Reinholdt.

(Arkivfoto: LLN Press©)