Oprykkerne på Brørups serie 3 hold i fodbold har ikke kunnet ønske sig en bedre start på sæsonen.
Sejren på 3-1 i premieren over Bramming B blev i aften fulgt op med en sejr på 2-1 i opgøret på udebane mod Gørding-Vejrup Fodbold.
Mads Meyer og Sune Basse bragte Brørup foran med 2-0 inden pausen, mens hjemmeholdet fik reduceret til slutresultatet en halv snes minutter inde i anden halvleg.
Brørup-holdet skal i ilden igen fredag aften, hvor Ribe gæster Brørup Stadion.
(Arkivfoto: LLN Press©)
