Så er det ved at være tid til de sidste tilmeldinger til årets Schelaplastløb i Lindknud, der løber af stablen torsdag aften.
(læs mere under annoncen)

(er du træt af langsomt internet, så tryk på annoncen)
- For at nå sidste års deltagerrekord skal vi runde 268 deltagere. På nuværende tidspunkt har vi rundet 188 deltagere, men erfaringen fra tidligere år viser, at der kommer mange i dagene op til, så tænker, at vi i år igen slår ny deltagerrekord, lyder det fra arrangørerne.
Esbjerg Atletik & Motion stiller med i hvert fald 62 deltagere, men flere kan komme til i de kommende dage.
- Løbet har plads til alle og har mange nybegyndere og motionister med, hvilket der også er formålet med dette løb, men dejligt er det også at se, at vi faktisk også trækker en del af områdets bedste løbere til byen, påpeges det.
To af favoritterne til at vinde 10 km distancen er begge fra området.
Henrik Andersen bor i Lindknud, men har dog ikke trænet så meget den seneste tid, men er altid garant for et godt løb. Frank Barrit fra Vejen må også regnes som en af dem, der bliver at finde helt fremme.
Begge løbere stiller i DM-regi op for Esbjerg Atletik&Motion og stiller senere på året op til DM på marathon i Odense.
Eskild Landgrebe, Esbjerg Atletik & Motion, er efter en rigtig flot sæson nok den, der må ses som den største favorit. Eskild overvejer også DM-marorathon, så der kan stilles op som et hold til DM. De tre er også forsvarende sølvvindere fra sidste år.
Ud over disse tre er der mange, som ligger og kan true dem, hvis ikke de rammer dagen, heriblandt flere lokale, men også løbere udefra, så der er lagt op til et seværdigt løb.
Det starter med børneløb på 421 meter kl 18.20, og kl 19.00 skydes 10 km afsted efterfulgt af 5 km fem min senere.
- I år er ruten ændret, så vi måske endda får en hurtigere rute end tidligere, men også en rute, hvor løberne ikke som tidligere har været ved at kollidere med hinanden, lyder det videre.
Efter løbet er der som de tidligere år pålægskagemand til alle løbere - det er i sig selv et æmpe tilløbsstykke.
(Arkivfoto: LLN Press)