Følg migogvejen på Facebook  

Så ved den lokale håndbolddommer, Karina Christiansen, hvad hun skal lave i julemåneden.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Kommune - bund

 

Det internationale håndboldforbund, IHF, har sat navn på de dommere, der skal dømme kvindernes VM i Japan til december.

Karina Christiansen og Line Hesseldal er blandt de par, der tager turen østover sidst på året, fortæller DHF, Dansk Håndbold Forbund.

De to dommere er blandt de højst rangerende kvindelige dommerpar i verden med både EM-, VM- og Champions League-finaler på CV’et.

- Den store erfaring betyder også, at de var regnet som sikre deltagere ved vinterens VM-slutrunde i Japan, og det har det internationale håndboldforbund IHF også netop bekræftet, lyder det fra forbundet.

Det bliver den fjerde store slutrunde i træk, de to dommere dømmer. Sidste år fik de æren af at fløjte EM-finalen mellem Frankrig og Rusland, ligesom de forrige år dømte VM-finalen mellem Frankrig og Norge.

Den kommende VM-slutrunde afvikles fra 30. november til 16. december i det japanske præfektur Kumamoto og får også deltagelse af det danske kvindelandshold, der kvalificerede sig via en dobbeltsejr over Schweiz tidligere på sommeren.

(Arkivfoto: LLN Press©)