Når fodboldspillerne i Rødding IF starter efter sommerferien, er der kun en træner til førsteholdet.
(læs mere under annoncen)
Der er sagt farvel til Christer Godt Jørgensen (nærmest), så i efteråret er Hans Henrik Henriksen alene om trænerposten for serie 3 holdet, mens Jesper Hansen står for serie 5.
Begge hold er som tidligere omtalt rykket ned, og flere spillere har i foråret forladt klubben.
Derfor har der været tvivl om, om der også er spillere til to hold i efteråret.
- Vi fortsætter samarbejdet med Fole, og de har meldt ud, at der kommer flere spillere derfra, så vi satser på også at have to hold i efteråret, siger fodboldformanden i Rødding IF, Jens Peter Jørgensen, til migogvejen.
Ud over de to seniorhold har Rødding IF også meldt et U19-hold til.
(Arkivfoto: LLN Press©)