Lørdag og søndag er der mulighed for at se tennis på højt niveau i Vejen.
(læs mere under annoncen)
Vejen Tennisklub afholder »Vejen Open 2019 – Powered By Yonex«, som er en del af Dansk Tennis Forbunds Sommertour.
Herresingle spillere fra hele Jylland kommer og dyster om det nye trofæ, som endnu ikke er navngivet.
Tennisklubben afholder en konkurrence på Facebook, hvor man kan vinde et gratis medlemskab og en goodiebag med ting fra turneringens hovedsponsor, Yonex.
Klubbens formand, Pelle Lindahl, fortæller om et felt, der er rigtig jævnbyrdigt, og der allerede fra starten forventes nogle jævnbyrdige kampe.
Om det er en af de fem lokale Vejenspillere, der kan lade sig hylde som vinder på søndag, må tiden vise.
1/8 og kvartfinalerne afvikles lørdag med start fra kl. 10.00. Semifinaler og finale bliver afviklet søndag. Finalen starter kl. 14.00.
(Arkivfoto - drone: LLN Press©)