Følg migogvejen på Facebook  

Regn, men rent bord.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Kommune - bund

(tryk på annoncen og følg, hvad der sker i hos Vejen Kommune)

 

 

Vejen Tennisklubs førstehold i 3. division spillede Kristi Himmelfartsdag sin tredje kamp i DTF’s holdturnering.

Regne gjorde banerne tunge, og bolden mistede også hurtigt farten. Det til trods vandt Vejen 6-0 over Erritsø og fastholder førstepladsen i puljen.

Michael Cristiansen spille et rigtig flot første sæt mod en rutineret og dygtig spiller. Ved stillingen 6-4, 3-0 til Michael blev Erritsøspilleren skadet og måtte trække sig.

På andensinglen blæste Mikkel Gejlager modstanderen af banen i første sæt, som han tager 6-1. Efter en regnpause blev det meget mere lige i andet sæt, som måtte ud i en tie-break. Mikkel misser et par matchbolde, men lukker til sidst kampen. Flot kamp mod en dygtig modstander, som tidligere har givet flere af Vejenspillere problemer.

Kampen på tredjesinglen, med Pelle Lindahl, blev en tæt affære. Kampen bølgede frem og tilbage og kunne være gået begge veje. Pelle trækker dog det længste strå og vinder 7-5, 7-5.

René Tranekjer spillede solidt og kæmpede sig som altid til mange point mod en hårdtservene modstander. En flot og forholdsvis sikker sejre til Vejens fjerdemand på 6-3, 6-3.

Da Erritsøs førstesingle måtte trække sig tidligere, vandt Vejen førstedoublen uden kamp.

En taktisk genistreg af holdkaptajnen viste sig at bære frugt i andendoublen. Her blev Mikkel sat sammen med Pelle, og de skuffede ikke. Trods 0-3 nede i første sæt vendte de kampen på hovedet og vandt første sæt 6-4. Pelle servede kampen hjem i andet sæt ved stillingen 5-4.

Med resultatet i dag kan Vejen se frem til de sidste to og afgørende kampe, som spilles i august. Her venter en udekamp mod Gråsten og afslutningsvis en hjemmekamp mod Fredericia, som meget vel kan være en puljefinale, som afgør, hvem der rykker om i 2. division.