Følg migogvejen på Facebook  

SPEEDWAY: En dårlig generalprøve giver som bekendt en god premiere, og det er netop, hvad Holsteds Rasmus Jensen har oplevet i denne uge. Det blev ikke til mange points i ligamatchen onsdag aften, men torsdag aften satte han alle andre til vægs, da der blev kørt semifinale i Brovst om kvalifikationen til næste uges DM-finale i Holsted.

Rasmus Jensen hentede 14 af 15 mulige points og vandt foran holdkammeraten Nicolai Klindt, der sluttede med 12 points. Sam Jensen scorede otte points og er med en syvendeplads også klar til DM. Rene Bach måtte tage til takke med en niendeplads og er derfor kun reserve i finalen.

Jonas Jeppesen, der netop er skiftet fra Holsted til Esbjerg, erobrede 10 points og er også med i finalen.

 

* * *

 

BASKETBALL: Nogle af landets største basketball-talenter er i weekenden i Vejen Idrætscenter. Det er de fire U16 og U18 landsholdstrupper, der afvikler den sidste udtagelsesweekend i Vejen.