Hele holdet er vigtigt, når facit skal gøres op efter en speedwaymatch i ligaen, men der var alligevel et par ryttere, der skinnede igennem hos Holsted ved aftenens hjemmematch mod Team Fjelsted.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen, når det gælder uddannelserne)
Ikke overraskende leverede Nicki Pedersen endnu en gang en flot figur og hentede 16 points af 18 mulige, og den ene gang var det holdkammeraten Rasmus Jensen, der kom først over stregen.
Kun en enkelt gang lykkedes det for Peter Kildemand at give den tidligere verdensmester baghjul.
Den helt store præstation kom fra Holsteds D-kører, Sam Jensen, der scorede syv points og bl.a. vandt et heat, hvor bl.a. Peter Kildemand fik baghjul.
De syv points og indsatsen betød også, at Sam Jensen blev kåret som aftenens fighter.
Samlet vandt Holsted Tigers med 47-40 over Team Fjelsted, og det var netop, hvad der skulle til for også at hente bonuspointet efter Holsteds nederlag på seks points i Fjelsted i sidste uge.
De syv points fra Sam Jensen var derfor uhyre vigtige, og i sammenligning fik gæsternes D-kører ingen point i sine tre heat.
Det var i øvrigt først i aftenens sidste heat, at bonuspointet kom hjem. Kravet var, at Holsted fik mindst tre points, og dem hentede Nicki Pedersen på sikker vis.
Nicolai Kindt scorede i aften 11 points, mens Rene Bach var god for ni points. Rasmus Jensen nåede kun fire points.
(Fotos: LLN Press©)
Temperaturen på tilskuerpladserne var ikke høj, men de fik spænding til sidste heat, hvor Holsted hentede matchpointet. (Foto: LLN Press)
Nicki Pedersen viste flere gange Peter Kildemand baghjul i aftenens match i Holsted. (Foto: LLN Press)
Holsteds D-kører, Sam Jensen, hentede syv points og blev aftenens fighter i matchen i Holsted. (Foto: LLN Press)