Der skal kunne spilles mere beachhåndbold i kommunen.
Folkeoplysningsudvalget støtter tiltag.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om uddannelserne)
Det er Vejen Håndboldklub, der ønsker mere gang i håndbolden i sandet, og Folkeoplysningsudvalget har besluttet at give 7000 kroner til start af den nye aktivitet i Vejen.
I forvejen spilles der beachhåndbold i Holsted.
Vejen HK drømmer om at etablere fire baner ved Vejen Idrætscenter, så hele årgange med 30 spillere kan træne på en gang, og at foreningen kan afvikle stævner i Vejen.
Foreningen har ifølget udvalgets dagsorden undersøgt priser sammen med centret og forestiller sig et samarbejde med andre beach-aktiviteter såsom volley, fodbold og badminton, og mulighederne er ikke til stede i øjeblikket.
Der er dog en enkelt beach-bane, der ikke har været brugt i flere år pga. ombygninger, men Vejen IC istandsætter ifølge udvalget banen i løbet af de kommende måneder.
Banen er etableret som en volleybane, men målene til en beach-håndboldbane er de samme.
Vejen HK har i de seneste par år deltaget i stævner med 5–7 hold i alderen fra 10 til 17 år, og træningen foregår i Holsted på Medius’ baner.
Foreningen søgte om tilskud til anskaffelse af mål og markeringslinjer, og mål, linjer og bolde koster 20.000-25.000 kroner.
(Arkivfoto: LLN Press©)