HÅNDBOLD: Med et nederlag på 17-20 i udekampen mod Søndermarken Vejle Håndbold Klub kæmper Folding-Brørups håndbolddamer fortsat med at holde sig på den rigtige side af nedrykningsstregen i Jyllandsserien. Nederst ligger Erritsø G&IF, og netop de to hold mødes søndag i Erritsø Idrætscenter.
* * *
HÅNDBOLD: Vejens håndbolddamer i serie 1 hentede en ny sikker sejr i hjemmekampen mod Gørding/Lourup. Vejen vandt opgøret på eget gulv med 22-15 og topper rækken á points med Gram IF.
* * *
FODBOLD: - De fightede røven ud af bukserne.
Sådan beskriver træner Christer Godt Jørgensen den indsats, som Røddings unge serie 2 hold præsterede i en træningskamp mod Vardes serie 1 hold. Opgøret uafgjort 1-1, hvor Rødding scorede efter 20 minutter.
- Vi havde et hav af chancer og burde have vundet kampen, men de udlignede et minut før tid på en forsvarsfejl. Træls vi forærer dem målet og burde have lukket kampen inden, men vigtigst af alt vi har rykket os meget, og med 10 U-19 spillere på holdet må vi sige, de unge rykker sig, noterer træneren.
- Mange spillere har virkelig taget ansvar, og vi er et hold uden stjerner, men de unge træner og arbejder hårdt, så de kan udvikle sig i løbet af sæsonen, men alt i alt er vi meget positive efter dagens kamp. Så må de næste kampe vise, om det var en enlig svale, noterer Christer Godt Jørgensen overfor migogvejen. (Arkivfoto: LLN Press©)