INDEFODBOLD: Med 15 points i weekendens syv kampe ved de jyske mesterskaber i indefodbold hentede Rødding IF sølv i mesterskaberne på eget gulv i Rødding. Det jyske mesterskab i B-rækken blev vundet af Hadsund, som Rødding-holdet kun tabte til med et enkelt mål. I C-rækken hentede Røddings hold fire points i syv kampe og sluttede næstsidst. Det var DBU Jylland, der havde placeret mesterskaberne i de to haller i Rødding.
* * *
INDEFODBOLD: I forbindelse med et afbud var Føvling/Stenderup inviteret til at deltage med et hold til de jyske mesterskaber i Rødding, men pointshøsten var beskeden. Faktisk blev alle syv kampe i løbet af weekenden tabt.
* * *
BASKETBALL: Vejens bedste mandskab i 2. division skal torsdag aften spille på udebane mod Odense Basketball Klub i kampen om at hænge på i toppen af rækken, der toppes af AGF med to points foran Vejenholdet.
* * *
HÅNDBOLD: I damernes serie 1 topper Vejen rækken og havde ingen problemer med at hente en sejr i søndagens udekamp mod Gørding-Lourup IF. Vejen vandt en sikker sejr på 26-15.
* * *
FODBOLD: Rødding IF havde som nævnt to hold med til de jyske mesterskaber i weekenden i Rødding, og det kunne mærkes, da der samtidig startede træning udendørs. Spillerne kan kun være et sted, og det betød, at kun 10 spillere var med til fodboldstarten. Dertil kom flere spillere, der var skadede og nøjedes med at se på.