FODBOLD: Frivillig arbejdskraft hænger ikke på træerne. Mange klubber må kæmpe for at skaffe frivillige, men tirsdag aften lykkedes det for Brørup GFs fodboldudvalg at få valgt nye til udvalget, hvor tre sagde nej tak til at genopstille. Nyvalgt blev Jesper Nyman Petersen, Jimmie Schmidt Mathisen og Steffen Madsen, mens Jesper Brandt blev suppleant. De afløser Ole Fonnesbæk, Kim Sterup og Anita Beck.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se, hvornår huset er ledigt)
* * *
HÅNDBOLD: Vejens håndboldherrer i serie 1 har det bedst på hjemligt gulv. Siden jul har holdet skulle spille tre turneringskampe, og det er kun i de to hjemmekampe mod TM Tønder Håndbold og Toftlund IF, at holdet har stillet op. Til gengæld meldte holdet afbud til opgøret på udebane mod Team Haderslev KFUM 2 og tabte uden kamp. Vejen-holdet gør det også godt på hjemmebane med sejre på henholdsvis 23-20 og 33-19.
* * *
HÅNDBOLD: Tre sejre på stribe er det blevet til for Folding-Brørups herrer i serie 1. Senest blev det til en sejr på 26-22 i udekampen mod SIF Ansager. Søndag eftermiddag har holdet hjemmebane mod Team Helle Håndbold.
* * *
HÅNDBOLD: Vejens damer i serie 1 topper rækken med tre sejre på stribe. Senest blev det til en sejr på 25-20 over Team Haderslev KFUM 2.