BASKETBALL: Med 98 scorede points burde det have givet en sejr til Vejens basketballspillere i 2. division i opgøret på Bjerringbro Gymnasium, men Bjerringbro fik scoret hele 104 points og vandt dermed opgøret og kom et skridt nærmere Vejen og AGF, der begge har 12 points. AGF tabte også i weekenden, så Vejens resultat betyder bare, at spædingen i toppen af rækken er øget. Vejens næste turneringskamp spilles først 7. februar, hvor det gælder udekampen mod Odense Basketball Klub.
* * *
HÅNDBOLD: Vejens håndbolddamer kom godt fra start på sæsonen efter nedrykningen til serie 1. Det blev til en kneben sejr på 19-18 i udekampen mod Vonsild HK.
* * *
HÅNDBOLD: Folding-Brørup HKs bedste herrer er rykket ned i serie 1, og her er holdet kommet fra start uden de store vanskeligheder. SGI-Håndbold, Esbjerg 4 blev løbet over ende ved søndagens opgør i Brørup. Folding-Brørup-herrerne vandt så sikkert som 31-16.