Følg migogvejen på Facebook  

Det bliver noget af en nøglekamp for Vejens bedste basketballspillere, når de løber på banen søndag.

 

(læs mere under annoncen)

LLN Press/migogvejen

 

Det gælder udekampen mod Bjerringbro, der er med i den bedste halvdel af rækken.

- Vi møder formentlig et megatændt litauisk baskethær, lyder det fra basketformanden i Vejen, Morten Jensen, der omvendt mener, at det er et optimistisk Vejenhold, der tager af sted.

- Det vil være en oplevelse for herreholdet at træde på banen i Bjerringbro, hvor hallen vil være tændt til den store guldmedalje. Her vil blive råbt, skreget, sunget og lavet en stemning, som ikke så tit ses i en dansk 2. divisionskamp, fortsætter Morten Jensen.

Kampen er vigtig, men hvis Vejen er dygtige og fokuserede, så kan det med en sejr lykkes at lave et hul ned til hjemmeholdet, som gør, at det vil være svært for dem at nå i top tre.

- Vi giver debut til Anders Christensen, som har været med på holdet et stykke tid, men har prioriteret kun at træne. Nu er der åbnet op for kampe, og her vil han kunne styrke holdet med sin erfaring fra højere række samt et meget behageligt bekendskab, som passer super ind i truppen, noterer Morten Jensen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

basket stilling 5jan