Følg migogvejen på Facebook  

Oprykning, succes i pokalturneringen og titlen som kommunemester.

 

(læs mere under annoncen)

JA Energibyg

 

Håndboldkvinderne i Folding-Brørup HK har noget at leve op til, når den nye sæson starter i weekenden.

Det har været et efterår med masser af succes.

Den største skalp hentede holdet i pokalturneringen lige inden jul.

Her havde det nyoprykkede Jyllandsseriehold besøg af Filskov IF, der spiller i 3. division, men hjemmeholdet hentede en fortjent sejr på 25-22.

Dermed er Folding-Brørup klar til femte runde i turneringen, hvor nogle af landets bedste hold træder ind i turneringen, og det kan være interessant med besøg af et ligahold.

De sidste kampe i denne runde spilles først 24. januar, så, der trækkes først lod til næste runde derefter.

Som altid har lavest rangerende hold fordel af hjemmebane.

Når Folding-Brørup nu skal spille i Jyllandsserien, bliver det med titlen som kommunemester, som holdet sikrede sig i weekenden.

Efter oprykningen fra serie 1 efter oprykningskampe skal det blive spændende at se, hvordan holdet klarer sig i den højere række.

De fleste hold spiller i weekenden. Det gælder dog ikke Folding-Brørup, der først tager fat på den nye sæson tirsdag aften, hvor Erritsø G&IF gæster Brøruphallerne.

Puljen består yderligere af Vamdrup IF, Kolding Håndboldklub 2, Vejle Håndbold Klub 2 og Søndermarken Vejle Håndbold Klub.

(Foto: Folding-Brørup HK)