Fodboldsæsonen er slut for denne omgang, men forberedelserne til en ny er i gang, og DBU Jylland har fredag offentliggjort puljerne til den kommende foråssæson.
(læs mere under annoncen)
Områdets højestrangerende hold er Vejen Sportsforening, der har sit bedste hold med i serie 1. Vejen skal i foråret spille mod Egen UI, Horsens fS, Kolding B, Ribe BK, SUB Sønderborg Inter, Vejle B og Aabenraa BK.
Røddings serie 2 hold skal kæmpe om pointene med Bov IF, Haderslev fK, Hviding IF/Kvik 70, Midtals IF, Ravsted UI, Tjæreborg IF og Vojens B.
I serie 3 skal Føvling/Stenderup UI op mod Bylderup/B, Christiansfeld IF, Højer/Visby, Lundtoft IF, Skærbæk B, Tønder SF og Vamdrup IF.
Der bliver ægte lokalopgør i serie 4 pulje 79, hvor både Rødding IF og Sdr. Hygum B er med. De andre hold i puljen er Haderslev fK, Hviding IF/Kvik 70, Høm/Seem UIF, Lunderskov B, Ribe BK og Stepping IF.
I serie 4 pulje 80 bliver der lokalopgør mellem Brørup og Vejen. Puljen består yderligere af Endrup IF, Esbjerg IF 92, Gørding-Vejrup Fodbold, Jernved/Gredstedbro, Kongeådal SF og Tjæreborg IF.
(Arkivfoto: LLN Press©)