Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Holsted Speedway Klub et beløb til foreningens kasse.
Sponsorchecken lyder på 36.566 kroner.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi bruger sponsorstøtten på vores ungdom. Vi skal på en forårstur med en træningslejr i Tyskland, hvor vi har lejet en bane i to dage. Ellers går pengene til hygge i forbindelse med træning og selvfølgelig til dæk, reservedele og hvad, der ellers er brug for, siger Dennis Mortensen, formand for Holsted Speedway Klub, i en pressemeddelelse.
OK's kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK's app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med en øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.
(Genrefoto: migogvejen©)
