Efter lang tids venten er det endelig lykkedes for BK Vejen at få arbejds- og opholdstilladelsen i hus til cheftræner Steve Hanson.
Det betyder, at han i aften sidder på bænken i basketligamatchen i Horsens.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Han kom til Vejen midt i november, men det er trukket ud med at få godkendelsen.
- Det er glædeligt, at headcoach Steve Hanson nu officielt har fået sin arbejdstilladelse på plads hos Vejen Basket, lyder det da også fra formanden, Morten Jensen.
Det betyder, at han allerede i dag kan indtage sin plads på bænken i den svære udekamp mod topholdet Horsens IC.
- Det er et vigtigt skridt for holdet – både på og uden for banen. Steves erfaring, ro og lederskab bliver en stor styrke i den kommende periode, og spillerne glæder sig til at have ham med i front, lyder det videre.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen skrev i november om ansættelsen af den erfarne træner:
https://migogvejen.dk/nyheder/sport/12847-toptraener-pa-vej
