Med en sejr i dagens hjemmekamp mod Tjæreborg IF kunne Vejen SF have sikret sig forbliven i serie 2.
Sådan kom det ikke til at gå.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Med et nederlag på 1-3 efter 0-2 ved pausen måtte Vejen-holdet gå tomhændet fra banen, og dermed afgøres nedrykningsspørgsmålet først i sidste spillerunde, hvor Vejen SF slutter af på udebane mod Sædding/G IF lørdag middag.
Da bundholdet Tarm IF samtidig hentede en sejr over Sædding/G IF, er fem hold i spil med i kampen om at undgå direkte nedrykning eller skulle ud i en play-off kamp om at blive i serie 2.
I dagens kamp mod Tjæreborg IF havde Vejen bolden mest. Inden pausen fik gæsterne scoret efter to dødbolde, mens Vejen ikke kom nærmere end træværket og et par gode redninger af gæsternes målmand.
Oliver Seier reducerede for Vejen SF 19 miinutter inden i anden halvleg, men få minutter senere afgjorde gæsterne kampen til en sejr på 3-1.
Dermed må Vejenholdet vente en uge, inden det er afgjort, hvilken række, holdet spiller i næste sæson.
(Foto: migogvejen©)

Sådan ser stillingen ud inden sæsonens sidste kampe, hvor Tarm IF stadig har to kampe mod de to hold, der ligger øverst. (Ilustration: DBU Jylland)

Tjæreborg-spillerne kan juble efter at have bragt sig foran med 1-0.


