Det er tydeligt, at BK Vejen ikke bare lægger sig ned efter oprykningen til basketligaen.
Det fik gæsterne fra Randers Cimbria i aften at mærke i Vejen Idrætscenter.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Medaljevinderne og vinderne af pokalfinalen fik kamp til stregen - i hvert fald til midt i fjerde og sidste periode.
På forhånd havde de fleste ventet, at BK Vejen ville få det svært mod Randers, men de omkring 600 tilskuere så et tændt hjemmehold.
Og et hold, der fik masser af opbakning i en hal med masser af stemning.
BK Vejen var bagefter med 22-24 efter første periode, og det blev fulgt op i anden periode, der blev vundet med 21-19, så facit var 43-43.
I tredje periode bragte BK Vejen sig i front med både 60-56 og 64-59.
Derefter vendte det, og gæsterne førte 73-71 efter tredje periode. I sidste periode var BK Vejen oppe op 79-81, men så slap kræfterne op, og Randers hentede en sejr på 103-92.
Den flyvende hollænder, Caleb Vijber (øverst), spillede igen en god kamp og scorede 20 points.
(Fotos: migogvejen©)

M Larsen scorede 10 points for BK Vejen.

Elias Weibert blev Vejens topscorer med 27 points.


De mange tilskuere skabte en god stemning i aftenens match.

Andrew Orr scorede 19 points.
