En skade holder amerikanske Isaiah Wright ude af BK Vejens ligahold på ubestemt tid.
Det har fået klubben til at hente den hollandske point guard, Caleb Vijber.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi har foretaget en nødvendig ændring i truppen. Den amerikanske profil Isaiah Wright, som har været en central skikkelse på point guard-positionen, er desværre ude på ubestemt tid grundet skade. Det har skabt behov for en midlertidig løsning, som klubben nu har fundet, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Der er indgået en korttidskontrakt med Caleb Vijber, der skal styrke holdet med sin erfaring, tempo og lederskab.
Han kommer til Vejen med solid erfaring fra europæisk basket og bringer både spilintelligens og international flair til truppen og gjorde en god figur, da han debuterede for holdet i weekenden.
- Caleb er en spiller med stærke kvaliteter, og vi tror på, at han kan bidrage med ro og dynamik i en vigtig fase af sæsonen, siger cheftræner Kasper Serritzlew.
Med sin hurtighed og sit overblik forventes Caleb Vijber at give BK Vejen et løft i de kommende kampe, hvor klubben kæmper for at etablere sig i basketligaen.
(Foto: PR-foto)

Caleb Vijber
