Følg migogvejen på Facebook  


 

BASKETBALL: I basketligaen var BK Vejen lørdag ude i en meget tæt match.

Udekampen mod Værløse Blue Hawks blev tabt med knebne 76-80, som betyder, at Vejenholdet stadig har sin første sejr til gode i ligaen.

Andrew Orr blev topscorer for BK Vejen med 30 points.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

* * *

 

FODBOLD: I kampen om at komme væk fra de to nedrykningspladser hentede Vejens serie 2 hold lørdag eftermiddag tre vigtige points.

Inden hjemmekampen mod Helle FC lå Vejen sidst, men det ændrede dagens sejr på 3-1 på, men intet er afgjort i den spændende pulje.

Vejen SF gik til pausen med en føring på 3-0 på mål af Oliver Seier, Jannick Sandor og  Magnus Fabricius.

 

* * *

 

FODBOLD: Efter en skidt start på sæsonen har Røddings serie 3 hold fået støvlerne indstillet. Lørdag hentede holdet sin tredje sejr på stribe.

Det var ellers rækkens nummer et, Christiansfeld IF, der gæstede Rødding, men hjemmeholdet hentede tre points med en sejr på 2-1, hvor Martin Hansen scorede sejrsmålet kort før slutsignalet.

Dermed har Rødding IF et forspring på ni points ned til Sdr. Hygum under nedrykningsstregen og er meget tæt på redning.

Sdr. Hygum B skulle have spillet på udebane mod FC Kolding Nord og havde bedt om at få kampen flyttet. Det lykkedes ikke og betød, at Sdr. Hygum B måtte melde afbud til kampen og får svært ved at undgå nedrykningen til serie 4.

 

* * *

 

FODBOLD: Bække SF og Holsted fB fik hver et point ud af dagens topopgør i serie 4 pulje 92.

Opgøret på Bække Stadion sluttede målløs, og resultatet betyder, at Bække SF bevarer førstepladsen med et forspring på seks points til Kolding B og syv points til Holsted fB, men Holsted har spillet en kamp mindre end Bække.

 

* * *

 

badminton jn 25 07

BADMINTON: Vejen Badmintonklubs serie 1 hold har lørdag haft besøg af Team Syd fra Aabenraa, og efter mange tætte kampe endte det med en sejr til Vejen på 7-3. 

Vejenholdet består af Max Bøgedal, Julius Bøgedal, Johan Røjskjær, Michael Skov, Pernille Lützen, Anne Thrane, Anne Louise Sørensen, Christian August Amdisen Bossen og Michael Skov.

(Foto: Julius Nissen)

 

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies