Sydjysk Bowlingteams ungdom høstede flotte placeringer ved årets danske rankingfinale.
- Teamet, der har hjemmebane på Søgården i Brørup, har haft en fantastisk sæson og oplever stadig tilgang af nye medlemmer - ikke blot fra Syddanmark, men fra hele landet, lyder det i en pressemeddelelse.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Klubben rangerer sig i toppen af både herrer- og ungdomsligaen, og i den kommende sæson spiller klubben for første gang også i dameligaen.
Klubben holder nu sommerferie, men er tilbage på banerne mandag 4. august, og der er åben for prøvetræning.
(Fotos: Sydjysk Bowlingteam)
Billedtekst øverst:
Fem spillere hentede medaljer til bowlingklubben i Brørup.
Det er fra venstre Monica S. Nielsen, Lasse Thomsen, Laura Thomsen, Tobias Bryde og Simone Bjerregaard.

Ved rankingfinalen blev det til guld i U15 til Lasse G. Thomsen, som tog føringen fra første kamp i dagens finalespil, hvor han gik videre til semifinalen efter at være ubesejret i de fem indledende kampe.
Lasse lå inden finaledagen øverst på den danske rankingliste efter sæsonens fem rankingstævner, og han understregede i dag placering med et snit på 221 efter ni serier.

Simone Bjerregaard fik bronze i U15, efter hun måtte se sig besejret af dagens nr. et, Caroline Udbjørg fra S.A.S.

De fire nyligt udnævnte europamestre i teams spillede sig alle i den danske Ranking-semifinalen, hvor Laura G. Thomsen og Monica S. Nielsen begge fra Sydjysk Bowlingteam desværre skulle spille mod hinanden om en plads i finalen.
Efter et par tætte kampe trak Monica det længste strå og skulle møde Julie Guldbæk fra Stenhuset i finalen. Det blev til sølv til Monica og bronze til Laura.

Tobias Bryde, som i påsken vandt All Event ved europamesterskaberne for ungdom i Tyrkiet, tog endnu en medalje med hjem. i dag var den af bronze.
