Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Andetholdet i Vejen SF kunne i aften have sikret sig oprykning til serie 3 inden sæsonens to sidste kampe.

Det krævede en sejr i udekampen mod rækkens numnmer to, Jernved IF, men det lykkedes ikke.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

I løbet af kampens første 40 minutter bragte hjemmeholdet sig foran med 3-0, inden Oscar Pagh Jakobsen reducerede inden pausen.

Kort før tid kom Vejen på 2-3 på mål af Gustav Rattenborg, men det blev halvlegens eneste scoring , så Vejen SF måtte tage retur med et nederlag på 2-3.

Vejen-holdet har endnu to spillerunder til at sikre sig den sejr, der giver oprykning. Den kommer efter al sandsynlighed søndag eftermiddag, når bundholdet fra Gredstedbro B kommer på besøg. Gæsterne har endnu kun hentet et point i 12 kampe, så Vejen stiller op som storfavoritter til en sejr og dermed oprykning.

 

* * *

 

FODBOLD: Bækkes serie 3 hold tabte bundopgøret på udebane mod Bramdrupdam GIF med 1-3 og er dermed for alvor i nedrykningsfare.

Både Bække SF og netop Bramdrupdam GIF har hentet otte points i 10 kampe, hvor Bække ligger lige over nedrykningsstregen med Bramdrupdam under.

Kun et hold rykker direkte ned, så pointshøsten i sæsonens sidste to spillerunder afgør bundplaceringerne.

Nr. Bjært/Strandhuse IF ligger tredjesidst med 12 points og kan dermed indhentes afhængig af deres resultater.

Dermed kan Bække SF altså rykke direkte ned, ende næstsidst og skulle spille kvalifikationskampe eller redde sig ved at komme forbi Nr. Bjært/Strandhuse, som har fordel af hjemmebane mod netop Bække SF torsdag aften.

 

* * *

 

FODBOLD: I serie 3 løb Føvling/Stenderup UI i aften ind i en øretæve på hele 2-7 i udekampen mod Skærbæk B efter 3-1 ved pausen.

Tom Huns bragte ellers Føvlingholdet foran med 1-0, mens der stod 1-7, inden Tobias Ebsen reducerede for Føvling i kampens sidste minut.

Inden de to sidste kampe ligger Føvling/Stenderup/UI på tredjesidstepladsen, der betyder kvalifikationskamp om at blive i rækken.

På de to pladser over ligger Bramming B og Viby IF, der begge har tre points mere, og et af de hold skal altså indhentes, hvis ikke Føvling-spillerne får sæsonen forlænget med en kamp om at blive i rækken.

Intet er dog afgjort, og netop de to hold, Visby IF og Bramming, mødes i næste spillerunde.