Følg migogvejen på Facebook  

Med dagens sikre sejr er Vejen sikret en sæson mere i serie 2, mens Rødding IF med et nederlag i bundkampen er på vej ned i serie 3.

Vejen SF vandt 4-0 i udekampen mod Kolding B, mens Rødding IF tabte knebent med 0-1 i bundopgøret på eget græs mod Ribe BK.

I de sidste tre kampe skal Rødding IF indhente mindst fem points på Kolding B og Ribe BK for at komme op på tredjesidstepladsen samtidig med, at de to hold ikke henter point.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Om opgøret og sejren i Kolding fortæller Vejens træner, Jan Olesen:

- Vores oplæg var at starte hårdt ud og håbe på en hurtig scoring. Vi starter rigtig flot og lægger pres på fra start.

- Vi skaber et par hurtige chancer, og efter 15 min laver vi et flot opspil, hvor Marcus Gabelgaard flot finder Gustav Rask og score til 1-0.

- Perfekt start, og det betyder alt, at vi kom godt fra start. Kolding B spiller flot rundt nede i bag og på midten, men vi har godt styr på dem. I stedet for scorer vi til 2-0 lige inden halvleg efter flot opspil og konge assist fra Luca Basile.

- Vi aftalte, at vi skulle styre anden halvleg og spille med tålmodighed. Det lykkes til fulde, men Kolding skal have ros for deres gåpåmod og troen på det. Vi stod bare godt på banen og kunne holde dem fra de store chancer.

- Vi kunne til sidst køre omstillinger på dem, og det straffede vi flot efter først 81 min og igen i det 90 minutter og med samme målscorer, Jannick Sandor. Skarphed og vilje på de to mål.

- 4-0 og dermed også serie 2 efter sommerferien. At vi sætter en streg under, at vi er gode nok til serie 2 i tredjesidste runde er klasse, noterer Jan Olesen.

(Fotos: Elo Christoffersen/Kolding Netavis©)


kb vejen ec 25 03kb vejen ec 25 04kb vejen ec 25 05