KARANTÆNE: Rødding IF har det svært i serie 2 og ligger placeret på en nedrykningsplads, og der skal formentlig tre sejre til i de sidste fire spillerunder, hvis holdet skal slippe fri af nedrykningsfaren.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det gør det ikke bedre, at der er en spilledags karantæne til målmand Christoffer Gejl Mittag efter udvisningen i bundopgøret i Kolding, så han ikke er med i torsdagens opgør mod Ribe BK, der ligesom Rødding ligger lige under stregen med hver seks points i 10 kampe.
* * *
FODBOLD: Med søndagens knebne nederlag på 1-2 i udekampen mod oprykningskandidaten Seest B får Bækkes serie 3 hold svært ved at komme væk fra bundplaceringerne, hvor holdet inden de sidste tre kampe ligger næstsidst og dermed ser ud til at skulle ud i kvalifikationskamp.
Bramdrupdam GIF ligger sidst tre points efter Bække, SF, og netop de to hold mødes i Bramdrupdam på mandag, så Bækkeholdet er ikke fri for risikoen for direkte nedrykning.
Bække-holdet var faktisk i front med 1-0 ved pausen søndag, men Seest scorede to gange i anden halvleg og bejler til oprykningen.
* * *
FODBOLD: Jævnbyrdigheden i serie 3 pulje 46 er stor. Af de otte hold har de fem mulighed for både at ende på en kvalifikationskamp om oprykning til serie 2 og en kvalifikationskamp om at undgå nedrykning til serie 4.
Føvling/Stenderup UI er nærmest tredjesidstepladsen, men kan selv afgøre det og dermed sikre en sæson mere i rækken.
Senest vandt Føvlingholdet 6-2 på eget græs mod bundholdet Højer IF.
* * *
SPEEDWAY: Speedwaykøreren Timo Lahti er ude i to uger med følgerne efter skaderne i ligamatchen i Holsted i onsdags og måtte melde afbud til EM-kvalifikationen.
Han blev med store smerter bragt til skadestuen i Esbjerg, men han kunne kort efter forlade stedet efter at have fået sin skulder sat på plads. Den gik af led ved styrtet.