Den seneste uge har der været nærmest professionelle tilstande for Vejens serie 2 hold.
Torsdag aften spillede holdet sin tredje kamp på syv dage, og her var det rækkens ubesejrede tophold, Sønderborg Fremad, der var på besøg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Gæsterne stillede op som favoritter, men de fik ikke noget foræret på Vejen Stadion.
Tværtimod bragte Oliver Seier Vejen SF foran 1-0 efter blot ni minutter. Midt i halvlegen scorede gæsterne dog to gange, og i anden halvleg blev det til 1-3.
Kasper Nottelmann reducerede til 2-3, inden gæsterne øgede til 2-4. Igen fik Kasper Nottelmann reduceret, men inden dommerens slutsignal fik gæsterne sikret sejren på 5-3.
(Illustration: migogvejen©)
