Gæsterne kom godt fra start i aftenens speedwaymatch i Holsted, men slutfacit blev noget anderledes.
Holsted Tigers hentede en sejr på 10 points - 47-37 - i lokalopgøret mod Esbjerg Vikings.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Holsted Tigers bragte sig foran efter heat otte, og gæsterne fik ikke noget ud af reduceringen til 32-28 i heat 10, Derfra blev forspringet udbygget, og hjemmeholdet vandt 47-37.
- Forskellen på de to hold var, at Holsted Tigers netop var et hold, hvor alle mand scorede vigtige point. Hvis nogen skal særligt fremhæves, må det være debutanten Jonas Knudsen, som i sit debutheat for Holsted Tigers lavede en heatsejr - og så naturligvis vores holdkaptajn Rasmus Jensen, som blev matchens topscorer med 15 point, skriver Holsted Tigers på sin hjemmeside.
Aftenens resultat:
Holsted Tigers: 47
Rasmus Jensen 15
Timo Lahti 10
Jacob Thorssell 10
Bastian Pedersen 7
Jonas Knudsen 5
Esbjerg Vikings: 37
Grzegorz Zengota 14
Niels Kr. Iversen 12
Matias Nielsen 6
Luke Becker 5
Nicklas Aagaard 0
Matchen blev overværet af 1114 tilskuere.
(Arkivfoto: migogvejen©)
