Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Det lykkedes for Bækkes serie 3 hold at hente uafgjort i udekampen mod rækkens førerhold, Haderslev fK.

Matchen sluttede 1-1, som også var stillinge ved pausen. Nicolai Bach Larsen bragte Bække foran efter 12 minutter, men minuttet efter fik Haderslev udlignet, og kampen bød ikke på flere scoringer.

 

* * *

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

FODBOLD: Føvling/Stenderup UI hentede alle tre points i hjemmekampen mod Høm/Seem UIF i serie 3.

Sejren lød på 3-2 på et hattrick af Jannick Knudsen.

Alle tre scoringer faldt efter pausen, efter Høm/Seem gik til pausen med en føring på 2-0.

 

* * *

 

FODBOLD: Med en sejr på 3-1 i hjemmekampen mod Holsted fB topper Vejens serie 4 hold her halvvejs i forårssæsonen puljen.

Efter fire sejre på stribe har Holsted-holdet tabt de seneste tre kampe.

 

* * *

 

SPEEDWAY: Efter nederlaget ude mod Grindsted har holdleder Lars Munkedal ændret en del på holdet til aftenens match mod Esbjerg Vikings. To kørere - Bastian Pedersen og Jacob Thorssell - er tilbage efter skader, og så bliver der debut til Jonas Knudsen.

- Det har været nødvendigt at ryste posen ovenpå det seneste nederlag, og derfor skifter jeg lidt ud på holdet, forklarer holdleder Lars Munkedal til klubbens hjemmeside.

Han glæder sig over, at både Bastian og Thorssell er tilbage efter deres skader.

- De var jo vores bedste folk i matchen ude mod Fjelsted, så det er dejligt at have dem tilbage, lyder meldingen fra Lars Munkedal.

Debutanten - Jonas Knudsen - er 23 år og har flere års erfaring i speedwayligaen, hvor han debuterede tilbage i 2019. Han har tidligere kørt for Sønderjylland Elite Speedway, Region Varde og Esbjerg Vikings. I indeværende sæson kører Jonas for Oxford i den britiske liga, Wittstock i den tyske Bundesliga samt Zielona Gora i Polen, hvor han både køre i EkstraLiga samt i U24-ligaen.

Onsdagens match mod Esbjerg Vikings køres på Moldow Speedway Arena i Holsted.

speedway rlg 25 01

Det gik skidt ved matchen i Grindsted i sidste uge. (Foto: Rene Lind Gammelmark©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies