Basketballklubben i Vejen, BKV'81, har hentet forstærkning til klubbens tophold i 1. division.
- Det er med stor glæde, at vi kan annoncere denne forstærkning, lyder det fra klubbens formand, Morten Jensen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Den nye spiller er 26-årige Rory Pantophlet, som er en hollandsk spiller, der lige har afsluttet sit collegeophold i USA, hvor han også er bosiddende.
- Rory er en stærk atlet på 2,06 meter. Han kommer med styrke inde under kurven og en fleksibilitet, som kan være med til at give vores spil en ekstra dimension i både forsvaret og angrebet, og dermed vil vi gå styrket ind i slutspillet, lyder det videre.
Sportschef John Klausen udtrykker tilfredshed med den nye spiller i truppen, og det giver klubben endnu mere tro på, at BKV'81 kan indfri målsætningen om oprykning til landets bedste række.
(Foto: BKV'81)
(På billedet er Rory Pantophlet omgivet af Kasper Serritslev og cheftræner Justin Berry. PR-foto)