Følg migogvejen på Facebook  

REKORD: Det nuværende basketballhold i Vejen, BKV'81, får ikke meget modstand i 1. division.

Onsdag aften satte holdet scoringsrekord med en sejr på 139-40 i hjemmekampen mod bundholdet Odense Basket Klub.

Vejenholdet topper puljen med 26 points for 14 kampe foran Bjerringbro med 18 points for 13 kampe.

 

 * * *

 
(se mere under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

* * *

 

HÅNDBOLD: Det blev til et enkelt point efter uafgjort 20-20 til Vejens herrer i serie 1 i udekampen mod Ribe HK.

Det var det sjette points i fem kampe, og Vejenholdet er stadig med i toppen af rækken.

 

* * *

 

bent clausen 25 01

FARVEL: Efter mere end 10 år på posten som breddens næstformand i DBU har Bent Clausen, der er formand for alle de jyske fodboldklubber, besluttet at trække sit kandidatur til det kommende repræsentantskabsmøde.

- Som fodboldleder har jeg altid stået for at samle på tværs af forskelligheder, og jeg har altid kæmpet for alle parter i dansk breddefodbold, men da jeg nu er blevet oplyst af de fem øvrige lokalunioner, at de er gået sammen om at støtte en anden kandidat end mig, ser jeg naturligvis ingen grund til at opretholde mit kandidatur. Lige nu er der brug for ro og samling i dansk fodbold. Ikke det modsatte, siger Bent Clausen om beslutningen, som han har truffet efter drøftelser med sit jyske fodboldbagland, siger Bent Clausen til DBU Jylland.

- Sådan er de demokratiske spilleregler, og det respekterer jeg fuldt ud. Men med denne udvikling har vi naturligvis også en klar forventning om, at alle øvrige lokalunioner nu bakker op om og skriver under på den vigtige nye strategiaftale, som vil sikre breddefodbolden et stærkt økonomisk fundament i de næste mange år. Og det er da utrolig glædeligt, siger Bent Clausen, der er stolt over at kunne sende næstformands-depechen videre på et tidspunkt, hvor breddefodbolden står et rigtig godt sted:

- Vi har aldrig haft flere aktive fodboldspillere end netop nu, og aktivitetsniveauet i dansk breddefodbold har aldrig været højere. Og den udvikling skal meget gerne fortsætte, så endnu flere får glæde af fodboldens fællesskaber, siger han.

Bent Clausen fortsætter som formand i DBU Jylland samt med sit arbejde i DBU Breddes bestyrelse, hvor der venter mange vigtige opgaver.

(Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies