Der har været masser af aktivitet på bowlingbanerne i Brørup i weekenden.
For første gang har banerne på Søgården dannet rammen om DM for ungdom.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
De første kugler blev sendt af sted fredag aften, og her søndag aften sender U18-spillerne de sidste kugler af sted, inden medaljerne kan overrækkes.
80 spillere fra 18 klubber rundt i landet har deltaget i kampen om guld, sølv og bronze i U18, U15, U12 og U10.
- Det har været superfedt at få det her til, konstaterer Alice Gejl Thomsen fra lokale Sydjysk Bowlingteam, der også selv har flere deltagere i gang.
Også Søgården har haft travlt og haft fuldt booket op.
Resultatmæssigt har Sydjysk Bowlingteam også hentet flere medaljer.
Efter mesterskaberne er der i øvrigt udtagelse til ungdomslandsholdet i næste uge.
(Fotos: migogvejen©)

Laura Thomsen, Tobias Bryde og Magnus Rehnquist fra Sydjysk Bowlingteam deltager i de afgørende kampe i U18 søndag aften.



