Følg migogvejen på Facebook  

For danserne i Vejen Danseforening er 2024 sluttet af med et flot julebal og flotte placeringer til de mange efterårsturneringer rundt i landet.

Endnu engang har Vejen Danseforening en danmarksmester på holdet, og mens julefreden sænker sig, kan de begynde at se frem mod et nyt år med spændende ting på programmet.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Til DM i latin i Ry vandt 7-årige Augusta Facius guld i kategorien »Solo Rekruttering U10«, og dermed har Vejen endnu en gang en lokal danmarksmester i latindans.

- Jeg bliver altid så stolt, når mine elever og jeg tager ud i landet eller holder lokale opvisninger for at repræsentere vores danseforening og vores by. Det er altid en fornøjelse uanset hvad, for danserne gør sig så umage og har det sjovt med at danse sammen, fortæller Mila Ponomarenko, som er formand og dansetræner i Vejen Danseforening.

Det nye år kommer også til at byde på spændende turneringer for danserne i foreningen. Allerede i januar afholdes den lokale Vejen Dance Cup, som er åben for dansere fra hele landet.

- I foråret er der også mange konkurrencer, og vi ser frem til dem alle sammen, men Vejen Dance Cup bliver helt sikkert et højdepunkt for os, som vi glæder os meget til at byde velkommen til, fortæller Mila Ponomarenko, der til april kan fejre 10 års jubilæum for stiftelsen af Vejen Danseforening.

- Det bliver også stort, når vi skal holde afdansningsbal til foråret, for der fejrer vi også foreningens første runde fødselsdag. Jeg er så stolt af vores forening og glad for det fællesskab, vi har, siger Mila Ponomarenko.

- Vi har altid plads til flere, som gerne vil opleve på egen krop, hvor fedt det er at danse. Fra januar åbner vi dørene for nye medlemmer igen, og vi håber, at mange har lyst til at være med.

(Fotos: Vejen Danseforening©)

vejen danseforening pr 3

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies