Følg migogvejen på Facebook  

- Der er ikke mange overraskelser i truppen til næste års sæson hos Holsted Tigers.

Sådan skriver speedwayklubben på sin hjemmeside.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Holsted Tiger vandt i den forgangne sæson grundserien og kom siden på medaljeskamlen, og derfor har holdleder Lars Munkedal valgt at satse på den samme stamme til sæsonen 2025.

- Ja, vi har stort set de samme kørere i truppen, men vi kommer ikke til at køre med det samme hold, da holdet fra 2024 har for højt snit til den kommende sæson, forklarer Lars Munkedal.

De fem kørere på holdet må maksimalt have et samlet snit på 6,7, og holdet fra 2024 har til den kommende sæson er samlet snit på 6,822.

- Det betyder, at Kevin Juhl Pedersen bliver en vigtig kører for os til den kommende sæson, pointerer Lars Munkedal, der glæder sig til at se Kevin i Holsted-vesten i den kommende sæson.

- Kevin har udviklet sig meget i de seneste sæsoner, og så er han indbegrebet af at være en Holsted Tiger – han har alle dage kørt for Holsted, så det er fuldt fortjent, at han nu for alvor får chancen på ligaholdet, lyder det videre.

Ny mand på holdet er den unge Dimitri Buch, der i sin debutsæson på 500cc i 2024 viste sit store talent for Holsteds hold i 1. division, og han får nu chancen i ligatruppen.


Truppen til 2025 ser sådan ud:
Rasmus Jensen (1,607)
Timo Lahti (1,591)
Jacob Thorssell (1,542)
René Bach (1,214)
Kevin Juhl Pedersen (0,876)
Bastian Pedersen (0,868)
Dimitri Buch (0,528)

Måske kommer der flere på listen:

- Vi har været i dialog med mange spændende kørere, men vi må desværre konstatere, at vi umiddelbart ikke har de samme økonomiske muskler, som andre ligaklubber – i hvert fald kan vi se, at kørere, som vi har været i dialog med, har valgt mere attraktive tilbud fra nogen af de øvrige hold i speedwaylligaen, siger Lars Munkedahl.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft