Følg migogvejen på Facebook  

Basketballspillerne fra Vejen - BKV'81 - er klar til næste runde i pokalturneringen.

Sidst på eftermiddagen blev gæsterne - ligaholdet BC Copenhagen - sendt ud efter en meget jævnbyrdig og spændende match i Vejen Idrætscenter.

I overværelse af op mod 200 tilskuere vandt BKV'81 med 75-73.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

BKV'81 har fortsat ambitioner og drømme om at komme op i basketligaen og prøve kræfter med landets bedste hold.

I pokalturneringen var det muligt, og Vejenholdet leverede en flot figur og vandt over ligaholdet fra hovedstaden.

Kampen svingede frem og tilbage, hvor BKV'81 førte efter første periode med fire points, men var bagefter med 35-36 halvvejs i matchen.

Efter tredje periode førte Vejen med 55-52, så alt kunne ske i de sidste 10 minutter, og det blev faktisk også tilfældet.

Intet var afgjort inden sidste dommerfløjt, hvor der stod 75-73 på måltavlen.

(Fotos: migogvejen©)

basketball 24 30

BKV'81 gav debut i pokalturneringen til Durell Vinson.

basketball 24 29

BKV-træner Justin Berry var klar til at hjælpe dommerne med gode råd.

basketball 24 31

Det lokale mandskab løb fra ligaholdet.

basketball 24 32

Der var fuld gang i BKVs fangruppe.

basketball 24 33

Der kunne jubles efter sidste dommerfløjt.

basketball 24 34

Spillerne takkede tilskuerne for opbakningen...

basketball 24 35

...og en speciel hilsen til fangruppen.

basketball 24 36

BKV'81 er en runde videre i pokalturneringen i basketball.