Tre gange var Vejens serie 3 hold i front i aftenens playoff kamp mod Sædding/G IF, men alle gange blev føringen smidt væk af et gavmildt forsvar.
Det betød, at gæsterne nåede op på 4-4 inden slutfløjt, så derfor måtte de to hold ud i forlænget spilletid.
Her kom Vejen SF igen i front - og denne gang holdt det.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Dermed er Vejenholdet klar til den endelige dyst om oprykning til serie 2, hvor der venter en udekamp mod Seest B.
Vejen startede som lyn og torden i aften og kom foran med 1-0 ved Oliver Seier efter blot tre minutter, men fem minutter senere udlignede gæsterne.
Efter 28 minutter bragte Oliver Seier igen Vejen i front denne gang med 2-1. Der gik mindre end to minutter, inden der blev udlignet og i næsten samme minut bragte Sæddingholdet sig i front med 3-2, som også var stillingen ved pausen.
Kenneth Christensen bragte efter 58 minutter balance i regnskabet.
I det 86. minut kom Vejen igen foran nu med 4-3 på mål af Kasper Nottelmann, men inden slutfløjtet blev der igen udlignet.
Jannick Sandor og Halden Paarup bragte i den forlængede spilletid Vejen SF foran med 5-4 og 6-4, og Sædding nåede ikke nærmere end 5-6 kort før slutsignalet.
(Fotos: migogvejen©)