Følg migogvejen på Facebook  

Efter en vanvittig spændende afslutning lykkedes det i sidste ende for Holsteds bedste speedwayhold at komme hjem med medaljer fra superfinalen i Outrup.

Inden det sidste heat havde hjemmeholdet Region Varde som ventet sikret sig det danske mesterskab, mens jævnbyrdigheden var stor om de andre medaljer. 

Alt kunne ske i det sidste heat, men Holsteds topscorer, Nicolai Klindt, leverede en flot afslutning efter en kanonaften og vandt heatet.

Slangerup hentede to points, og der skulle omkørsel til om sølv- og bronzemedaljerne.

Nicolai Klindt var oppe mod Slangerups Mikkel Michelsen, og det lykkedes ikke for Holsted-køreren at vinde, så Holsted kan tage hjem med bronze-medaljerne.

4700 tilskuere overværede en spændende finale.

(Foto: Freelance-Fotografen©)