Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Med en sejr på 2-0 fordelt med et mål i hver halvleg kom Vejen igen tilbage i kampen om topplaceringere.

Sejren og de tre points blev hentet i udekampen mod Smidstrup/Skærup IF.

 

(læs videre under annoncen)

BKV - events 24

(tryk på annoncen og se mere)

 

Om kampen skriver træner Jan Olesen:

- Kampen mod Smidstrup i dag var vigtig, da vi havde tabt de to sidste kampe. Oplægget var simpelt. Tilbage på sporet og gerne en sejr, så vi kunne holde os til i toppen.

- Kampen i 28 grader sagde sig selv, at det ville blive hårdt. Kampen starter med høj tempo, og vi begik et straffe efter tre minutter. Heldigvis var deres skytte ikke skarp nok og brændte. Så var vi lige som blevet advaret.

- Det kneb lidt med at få spillet til at hænge sammen, og det var lidt rodet. Dog får vi spillet rundt og ok med boldbesiddelse. Smidstrup var gode på omstillinger og skabte chancer, men vi stod godt og kunne selv mærke, vi kom bedre med i kampen. Vi begyndte at spille hurtigere og mere lige på.

- Efter et flot opspil efter de 39 min, så scorer Jannick Sandor fortjent til 1-0. Det betyd, at vi styrede kampen bedre og mere efter vores ønske. Vi kunne gå til halvleg med en god fornemmelse. I halvlegen snakker vi om fokus, og vi skulle turde at spille rundt.

- Anden halvleg starter bedre for os, og vi har bolden en del. Smidstrup begynder dog nu at komme længere frem og lægger pres på. Der har de helt klar en periode på 15-20 minutter, hvor de skaber chancer og er meget tæt på at udligne et par gange, men med en stærkt fight af vores forsvar og stærkt målmandsspil af vores unge keeper, Niklas Lund, holdt vi dem fra scoring.

- Kampen er i en afgørende fase med ca 15 min tilbage, hvor begge hold har chancer uden at score, ja så bliver det lidt mere tilfældig, det der sker. Heldigvis satser Smidstrup til sidst, og på en perfekt omstilling scorer Jannick Sandor sit andet mål og afgør kampen til 2-0.

- En kæmpe lettelse og tilfredsstillende slutfløjt betød en vigtig sejr for os. Ros til spillerne for deres fight og rette indstilling hos vores unge hold, lyder det fra Jan Olesen.