Følg migogvejen på Facebook  

Rødding IF i serie 1 er endnu ikke kommet på tavlen i efteråret.

Holdet spillede lørdag på udebane mod Sønderborg Fremad, en kamp som endte 8-3 i Sønderborgs Favør og dermed det femte nederlag på stribe.

 

(læs videre under annoncen)

Fulgsig og Jespersen smykkebutikken i Rødding

(tryk på annoncen og se mere)

 

Røddingtræner Ken Højland siger om kampen:

- Før kampen var jeg inde og kigge på holdkortet, fra da de to hold tørnede sammen i foråret, og i forhold til forårets kamp var der hele 10 nye navne ud af de 14, der var udtaget til kampen lørdag. Heriblandt syv U-19 spillere, hvoraf størstedelen vel at mærke er første års U-19.  Jeg tænker det giver et meget godt billede af, hvilken proces, det er, vi er i gang med i Rødding IF.

- Kampen imod Sønderborg var dog en af de kampe, hvor vi havde håbet på at kunne spille godt med, hvilket vi også gjorde i store perioder af kampen.

- Desværre så laver vi nogle ærgelige personlige fejl i starten af kampen, der gør, vi kommer hurtigt bagud 2-0. Alligevel formår vi at kæmpe os tilbage og får reduceret til 2-1 og er ved at tilkæmpe os momentum, da  vi laver endnu en personlig fejl, som gør vi kommer baud 3-1, og dernæst laver linjedommeren en personlig fejl, hvorfor vi fejlagtigt kommer bagud 4-1 kort før pausen i situation, hvor alle på nær linjedommeren kunne se, der var off-side, ærgeligt men ellers en rigtig fin dommertrio på dagen.

- Vi bliver reduceret til 10 mand i starten af anden, da vores keeper i forbindelse med et straffespark får et gult kort og må ud i 10 min. Det resulterer i nogle hurtige mål til Sønderborg, og så var kampen punkteret. I slutningen af kampen får vi lavet to mål og slutter ganske fornuftigt af.

Som træner bliver man selvfølgelig undervejs frustreret og træt af så mange personlige fejl, og det er da på ingen måde sjovt at lukke så mange mål ind gang på gang.

- Jeg bliver dog hele tiden nødt til at minde mig selv om, at mange af de her gutter rent faktisk er i gang med deres første seniorsæson nogensinde, og mange af dem kommer med kampe i U-17 som det højeste tempo, de har spillet i og bliver kastet ind i en stærk serie 1 række, så selvfølgelig vil der opstå fejl. Det, som jeg hæfter mig ved de drenge her, det er, at de ikke er nogle pivrøve. De stiller op hver gang og knokler på. Det vidner om, der er noget karakter i holdet, som man kan bygge videre på, noterer Ken Højland overfor migogvejen.

Tirsdag aften får Rødding IF besøg af BV Oksbøl, der ligger lige over Rødding med to points i de første fem kampe.

(Foto: migogvejen©)