BOWLING: En ny bowlingsæson er i gang.
Det skete i Rødding Centret, hvor holdet GR-Bowling som nyoprykkere og debutanter i 2. division tog imod Middelfart Bowlingklub.
Hjemmeholdet fik en lovende sæsonstart, idet holdet snuppede 30 af de 48 matchpoint, som der spilles om i hver af rækkens turneringskampe.
Topscorer for hjemmeholdet blev Allan Rosenlund med et flot gennemsnit på 213,6 væltede kegler i sine seks spillede serier.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
* * *
FODBOLD: Efter tre sejre på stribe løb Vejens serie 3 hold ind i et nederlag på 2-5 i udekampen mod ubesejrede Fredericia fF.
Om kampen siger Vejenholdets træner, Jan Olesen:
- Mod Fredercia fF Vi havde lidt svære betingelser allerede inden kampen, da vi måtte tage afsted kun 13 spillere. Vores taktik blev derfor lidt anderledes end normalt, da vi normal vil ligge højt pres. Vi spillede mere afventende, og det betyd let spil for Fredericia i opbygningsfasen.
- De får et straffespark og udnytter den til 1-0. Kort tid efter desværre også 2-0. Vi får dog heldigvis spillet os tilbage og scorer til 1-2 ved nyankomne Jens Hansen. Det gav gejst og troen på mere. Vi spiller med på det tidspunkt og skaber ok omstillinger. Desværre bliver vi ramt af et gult kort, og den bliver lidt kortbart, da de score to mål og foran 4-1 til halvleg.
- Vi aftaler, at vi skal vinde anden halvleg og tage alt det positive med fra første halvleg. Fredericia starter dog bedst og får lidt heldig scoret til 5-1, og så skulle vi lige finde os selv igen. Vi kommer dog hurtig tilbage og score til 2-5 ved Oliver Seier efter flot assist fra Jens Hansen. Det burde give os lidt igen, mere efter de 55 min. var vi ved at være trætte og ikke omtanke i vores spil, og så må vi bare sige, at vores keeper, Niklas Lund, pillede tre store chancer. Vi spillede trods alt lige op i 2 halvleg, og så må vi bare op på hesten igen. Vi i trænerteamet er skuffet lige som spillerne, og derfor blev vi enig om at man vinder ikke kampe på 70 procent indstats.
* * *
FODBOLD: Det blev til en sejr uden at få sved på panden for Føvling/Stenderups serie 3 hold.
Holdet vandt uden kamp over bundholdet Bredebro IF, der endnu ike har fået point.
* * *
FODBOLD: I serie 4 pulje 89 med fem lokale hold har Bække SF nu spillet sig op på førstepladsen. Eller spillet er så meget sagt, for Bække vandt uden kamp på udebane mod Brørup GF. For anden gang i fem runder har bundholdet fra Brørup GF tabt uden kamp.
Gesten tabte på eget græs med 2-6 til Vamdrup IF.