Følg migogvejen på Facebook  

Rødding IF tog tirsdag aften imod Haderslev fK i serie 1.

Som før nævnt har Rødding mistet seks markante spillere fra start 11 i foråret og havde afbud fra målmanden, og det var derfor et nyt, ungt uprøvet Røddinghold, der løb på banen, og det kunne ses.

Haderslev-holdet viste sig at være en for stor mundfuld, og kampen endte 5-1 i Haderslevs favør efter 3-1 ved pausen.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

Rødding Ifs nye træner, Ken Højland, sagde om kampen:

- Vi møder et rigtig godt Haderslevhold, som tydeligvis var fint sammenspillet, og som var rigtig gode på kuglen. Vi spiller dog godt med især i 1 halvleg, hvor vi formår at holde vores organisation og dermed får mulighed for at »stikke« lidt til dem, og får også tilkæmpet os et straffespark hvor Marius Conradsen reducerer til 1-2.

- Desværre sætter vi dem i gang med et par ærgelige personlige fejl, og især målet til til 3-1 lige før pausen ærgrer mig. I 2 halvleg sidder HFK på det meste, og der bliver det en forsvarskamp for os. Alt i alt en fortjent sejr til Haderslev.

- Jeg vil gerne rose gutterne for at arbejde stenhårdt og også for at være gode til at samle hinanden op inde på banen. Vi er i en opbygningsfase, vores forhenværende landstræner snakkede altid om automatismer på holdet, og det er klart at med en ny træner og mange nye spillere, så kommer det til at tage lidt tid inden det hele sidder i skabet. Der vil komme nogle bump på vejen. Derfor er det vigtigste for os at stå sammen som gruppe og arbejde stenhårdt, og det gør de gutter her, lyder det fra Ken Højland.

(Fotos: migogvejen©)

fodbold rodding 24 16

Rødding IF tabte den første kamp i serie 1.

fodbold rodding 24 18

Marius Conradsen fik reduceret til 1-2 på straffespark.